Video : Tipsbladet
Premier League

Ny Fulham-manager starter bagfra

Claudio Ranieri vil have styr på defensive som det første i Fulham.

Claudio Ranieri blev onsdag præsenteret som ny manager i Premier League-klubben Fulham. Den tidligere Leicester-manager har også allerede besluttet sig for, hvad hans første opgave bliver: Forsvaret skal have en tur.

- Som en italiensk manager må jeg sige, at det er bedst at få stabiliseret defensiven. Det er vigtigt at have en stærk vision for, hvordan man forsvarer, ikke kun for midtstopperne og målmanden, men for hele holdet, siger Ranieri til Fulhams hjemmeside.

Italieneren håber i samme ombæring, at han kan få fansenes støtte fra start, da det er altafgørende.

Fulham ligger i øjeblikket nederst i Premier League med fem point og har indkasseret 31 mål i 12 kampe. Det er seks mål mere end den næstdårligste statistik i Cardiff og Burnley.

Ranieri skal i kamp for første gang, når Fulham den 24. november møder Southampton.