Video : Tipsbladet
Superliga

Lumb: Vi vinder fortjent

Michael Lumb mener, at det var løn som fortjent, at AC Horsens fik sejren mod AGF.

Efter tre kampe uden sejr var AC Horsens igen tilbage i rollen som vinder, da de mandag aften besejrede AGF på udebane.

I første halvleg var AC Horsens på pletten to gange, og så gjorde det mindre, at AGF reducerede til slutresultatet 2-1.

En af målscorerne var den tidligere AGF-spiller Michael Lumb, som mener, at de tre point faldt det rette sted.

- Det betyder rigtig meget efter en periode, hvor vi ikke har fået de point, vi synes, vi har fortjent. Vi vinder fortjent i dag. Vi spiller en god kamp og kreerer en masse gode chancer. Jeg ved godt, AGF selvfølgelig også har nogle, men jeg synes, vi er det farligste hold på dagen.

- AGF er et af de hold, vi skal måle os mod, og med den her sejr lægger vi lidt afstand til dem, siger Michael Lumb efter kampen til TV3 Sport.

AC Horsens er nu på sjettepladsen med 24 point.