Video : Tipsbladet
Superliga

FC København er i løbende dialog med midtbaneprofil

Der er gang i en dialog mellem FC København og en af klubbens vigtigste midtbanespillere.

Der er halvandet år til, at Rasmus Falk har kontraktudløb i FC København, og derfor er det formentlig snart ved at være tid til at skulle snakke om kontraktforlængelse eller et muligt salg.

Det er de to muligheder, der er for en spiller som Rasmus Falk i den danske storklub, selvom han for to år siden forlod OB på en fri transfer. Nu er hans værdi steget yderligere, og FC København er tilsyneladende klar over, at det vil være en god idé at få lavet en ny aftale med midtbanespilleren.

- Vi snakker sammen og forsøger at finde ud af, hvad der skal ske. Det er ikke, fordi vi hver dag får og taler med hinanden, men vi er i løbende dialog. Det tror jeg, at man er meget af tiden på et eller andet niveau. Det tror jeg, at alle, der nærmer sig et udløb, er. Det er en naturlig ting, og man hører ikke altid om det, men vi har en fornuftig dialog, fortæller Rasmus Falk i et interview med B.T.

Den 26-årige midtbanespiller har med tiden udviklet sig til at være en stor profil på holdet i FC København, og i indeværende sæson har han allerede spillet 28 kampe for Ståle Solbakkens mandskab.