Video : Tipsbladet
Premier League

Sarri: Klubben forhandler med Hazard hver eneste uge

Chelsea vil meget gerne forlænge kontrakten med Eden Hazard, som dog endnu ikke har besluttet, om han vil forlade Stamford Bridge. Men klubben gør alt i dens magt for at beholde den belgiske stjerne

Der lader ikke til at være en ende på historierne om Eden Hazards fremtid. Måske fordi belgieren selv endnu ikke har besluttet, hvordan den skal se ud. Men det er i hvert fald ikke fordi, han ikke har muligheder at vælge imellem.

Hazard har både givet udtryk for, hvor glad han er i Chelsea, men også at han gerne vil prøve sig at i en anden europæisk storklub, hvor spanske Real Madrid længe har lignet det bedste bud på en kommende klub.

I Chelsea håber de i hvert fald stadig på, at han bliver. Og nu fortæller manager Maurizio Sarri, at klubben på ugentlig basis prøver at få en kontraktforlængelse i stand med superstjernen. Det fortæller den italienske manager i Sky Sports.

- Jeg vil have Eden her, selvfølgelig. Men jeg vil have ham her, hvis han selv vil blive her. Jeg ved, at der er diskussioner mellem klubben og Edens agent hver uge. Hvis der sker noget nyt, vil klubben ringe til mig med det samme.

Eden Hazards nuværende kontrakt udløber i sommeren 2020, og der er dermed kun lidt mere end halvandet år tilbage, før han kan skifte gratis. Derfor begynder det også at nærme sig sidste udkald, hvis Chelsea skal have store penge ud af et salg. Spørgsmålet er, hvor længe klubben tør holde håbe på en kontraktforlængelse, før den selv føler sig tvunget til at sælge.