Video : Tipsbladet
Champions League

Hoffenheim-træner før City-kamp: Har ikke meget at tabe

Hoffenheim har ikke tænkt sig at stille sig tilbage, når de møder Manchester City onsdag, fortæller cheftræneren.

Hoffenheim er allerede blevet elimineret fra Champions League, men det tyske mandskab kan stadig nå at tilspille sig en Europa League-billet, når de onsdag gæster Manchester City.

Tyskerne er således to point efter Shakhtar Donetsk, der i øjeblikket sidder på tredjepladsen, som giver adgang til Europa League.

Det bliver imidlertid ikke let for Hoffenheim at besejre Manchester City på hjemmebanen i Manchester, men cheftræner Julian Nagelsmann understreger, at de heller ikke har noget at tabe. Derfor vil de også forsøge at angribe det engelske storhold

- Som optimist kan jeg sige, at det bliver svært for os at få tredjepladsen. Vi har ikke meget at tabe i morgen (onsdag mod Manchester City, red.), så vi vil vise den type fodbold, der fik os i Champions League i første omgang.

- Vi er et hold, der ikke spiller bedst, når vi stiller os tilbage og reagerer, fortæller Nagelsmann ifølge Hoffenheims egen Twitter-konto.

Manchester City har allerede spillet sig videre fra gruppen, men skal bruge point for at sikre sig puljens førsteplads og har altså noget at spille for.