Video : Tipsbladet
Champions League

Klopp om trofæ-pres: Presset kommer udefra

Liverpool-træner Jürgen Klopp sætter spørgsmålstegn ved, hvor vigtige trofæer er i fodboldens verden.

Liverpool rykkede i sidste runde op på Premier Leagus førsteplads, og i midtugen avancerede de fra deres gruppe i Champions League. Søndag løber de ind i Manchester United, så det har været en begivenhedsrig uge for Liverpool.

I optakten til kampen har José Mourinho udtalt, at han ikke finder det særlig intelligent, at Liverpool har meldt ud, at de går efter at vinde Premier League. Det har Jürgen Klopp nu besvaret, og han understreger, at fodbold handler om meget mere end trofæer. 

- Folk husker trofæerne, men for mig handler det om at gøre de ting, der er bedst for klubben. Hvis folk siger, at sidste sæsons Champions League ikke var en succes for os, fordi vi ikke vandt finalen, så kan jeg ikke ændre det. Var slutningen en succes? Nej, men rejsen var fabelagtig. Presset kommer udefra, og folk siger, at hvis man ikke vinder trofæer, så skal man smutte, siger Jürgen Klopp til The Telegraph. 

Det store opgør mellem Liverpool og Manchester United fløjtes i gang søndag kl 17.00.