Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-boss: Håber Solbakken bliver i mange år

FCK-boss håber, at Ståle Solbakken bliver i klubben i mange år.

I sammenlagt 10 år har Ståle Solbakken stået i spidsen for FC København, og den seneste periode har varet siden 2013, hvor nordmanden vendte tilbage til den danske hovedstad efter mislykkede ophold i FC Köln og Wolverhampton.

Ståle Solbakken har kontrakt med FC København frem til sommeren 2021, så løverne står ikke i en situation, hvor de er presset af en dato, men nordmanden har før talt varmt om igen at prøve sig af i udlandet. 

I FC København håber man på mange flere år med Ståle Solbakken.

- Jeg håber meget på, at Ståle fortsætter længe. Vi er rigtig, rigtig glade for ham og synes, at han og hans team gør det fantastisk godt. Som formand for Parken vil jeg sige, at jeg meget håber, at han gerne vil fortsætte længe, siger Bo Rygaard, der er bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, til BT.

Ståle Solbakken har i denne sæson ført FC København til en førsteplads i Superligaen ved vinterpausen. Holdet er tre point foran de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.