Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Gode argumenter for uafgjort

Athletic Bilbao er fortsat uden nederlag efter skiftet til træner Gaizka Garitano.

Søndag kl. 16.15
Athletic Bilbao - Sevilla
X
3,30 @ NordicBet

Gaizka Garitano er fortsat ubesejret med to sejre og to uafgjorte i sine første fire kampe som cheftræner for Athletic Bilbao. Nu venter så en svær test imod Sevilla, som blot har tabt én af de sidste 14 kampe, mens man er uden nederlag i de sidste ni kampe på stribe.

Sevillas styrke ligger dog primært hjemme på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, mens de sidste fire udekampe i streg er endt uden vinder. Og når tre af Bilbaos sidste fire kampe på eget græs ligeledes er endt med et uafgjort resultat, mens det samme gælder for halvdelen af baskernes 10 seneste hjemmekampe mod hold fra top 6, begynder X’et her at stikke ud.

Sevilla kan slå alle hold i La Liga på en god dag, mens det taler til fordel for Bilbao, at holdet spiller på hjemmebane med nyfunden gejst under Gaizka Garitano. Alt kan med andre ord ske her, men værdien ligger efter min mening i X’et med tanke på, at begge hold spiller flest målfattige kampe, hvilket øger chancen for et uafgjort resultat. Og da andelen af disse er eksploderet fra de sidste 10 sæsoners normal på 21-25 procent til 33 procent i La Liga, får X’et her et skud til værdiholdige odds 3,30.