Video : Tipsbladet
Benelux

Barcelona-delegation rejst til Holland: Vil have Ajax-stjerne med hjem

FC Barcelona håber at lukke en aftale med Ajax-spilleren Frenkie de Jong denne onsdag.

Når FC Barcelona spiller pokalkamp mod Sevilla FC i aften på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, vil man formentlig ikke kunne spotte en række topfolk fra Barcelona-ledelsen på tribunen.

Den hollandske avis De Telegraaf skriver onsdag, at en Barcelona-delegation bestående af formand Josep Maria Bartomeu, administrerende direktør Oscar Grau og direktør Pep Segura har sat kurs mod Amsterdam, og trioen håber, at der skal bestilles fire billetter, når turen går hjem til Catalonien.

Barcelona-bosserne er nemlig taget til den hollandske hovedstad for at lukke en transfer med den 21-årige Ajax-profil Frenkie de Jong. Midtbanespilleren har længe været sat i forbindelse med FC Barcelona, og nu satser storklubben på en hurtig aftale.

De Telegraaf skrev onsdag morgen, at Barcelona og Ajax er nået til enighed om en pris på 675 millioner kroner for Frenkie de Jong, og derfor er Barcelonas ledelse taget til Amsterdam for at forhandle de personlige betingelser på plads med hollænderen - det bliver næppe et problem, når man har Barcas pengetank i ryggen.

Frenkie de Jong står noteret for fem A-landskampe for Holland.