Video : Tipsbladet
Serie A

Lazio-træner efter pokalgyser: Skulle have lukket kampen

Ifølge Lazio-træner Simone Inzaghi var det Inter-keeper Samir Handanovics skyld, at torsdagens opgør endte ud i en straffesparkskonkurrence.

Riza Durmisi og Lazio var torsdag aften ude i et sandt pokaldrama, da de sendte Inter ud af pokalturneringen efter en straffesparkskonkurrence, hvor den danske back brændte sit forsøg. 

Efter 90 målløse minuttter så det ud til, at Lazio ville tage sejren, da Ciro Immobile sparkede Lazio i front efter 108 minutters spil. Mauro Icardi sendte dog kampen ud en straffesparksafgørelse, da han efter hele 125 minutters spil fik udlignet. Lazio-træner Simone Inzaghi er stolt af sit hold, men hylder samtidig Inters målmand. 

- Hvis ikke Handanovic (Inter-keeper, red) havde spillet en så stor kamp, havde vi vundet kampen tidligere. Han var sensationel. Vores videre avancement er fuldt fortjent. Vi spillede en meget hård kamp mod Juventus i weekenden, men drengene leverede stadig en fremragende indsats, og jeg har lykønsket hver og en af dem, siger Inzaghi efter kampen til Footbaill Italia.

I semifinalen kan Riza Durmisi og Lazio trække AC Milan, Fiorentina eller Atalanta.