Allegri nedtoner Juventus' chancer: Fodbold er ikke Playstation
Foto: Getty Images
Champions League

Allegri nedtoner Juventus' chancer: Fodbold er ikke Playstation

Juventus' cheftræner Max Allegri er ikke bange for at komme med et par guldkorn til sine pressemøder.

Juventus har siden tilgangen af Cristiano Ronaldo været nævnt som en åbenlys kandidat til at komme helt til Champions League-finalen i denne sæson. Men helt sådan oplever klubbens italienske cheftræner Max Allegri det ikke.

Det forklarede han ved klubbens pressemøde forud for klubbens kamp mod Parma i Serie A lørdag.

Torino-klubben skal eksempelvis forbi spanske Atletico Madrid i ottendedelsfinalen, og Juve-træneren påpeger, at det er et hold, som er på samme niveau som italienerne, da de ligesom Juventus har været i finalen før.

- I Europa er der seks-otte hold, der kan komme til semifinalen, så der er fire, der må ud inden. Jeg hører, at Juventus allerede er finalister, og hvis det er sagen, så vil jeg bede UEFA om at sende os direkte i finalen, siger han og fortsætter:

- Fodbold er ikke Playstation. Vi skal prøve på at vinde, ligesom vi prøvede på det i de foregående sæsoner, men vi skal både brug held og dygtighed, hvis det skal ske, lyder det fra Max Allegri.

Det første opgør mod Atletico Madrid 20. februar i den spanske hovedstad, mens returopgøret er 12. marts i Italien.