Undervandseftersøgning finder lig i Sala-fly
Foto: Getty Images
Premier League

Undervandseftersøgning finder lig i Sala-fly

En undervandseftersøgning kunne mandag konkludere, at et lig var et finde i det nedstyrtede fly, der styrtede ned i Den Engelske Kanal.

I løbet af januars transfervindue købte Cardiff den argentinske angriber Emiliano Sala i franske Nantes.

Oven på skiftet ønskede argentineren at rejse tilbage til Nantes for at sige farvel til sine holdkammerater og klubbens stab. Da Sala skulle flyve tilbage til Cardiff, mistede flyet kontrollen og styrtede ned.

Søndag blev vraget fundet på bunden af Den Engelske Kanal – og mandag blev endnu en signifikant opdagelse gjort i eftersøgningen.

Her fandt AAIB – The Air Accident Investigation Branch – et lig i flyet, efter de havde sendt et mindre fartøj, formentlig en ubåd, ned for at undersøge vraget.

- På tragisk vis, så viser optagelserne fra vores ROV (fjernstyret transportmiddel, red.), at man kan se en af passagerne i flyvraget. AAIB overvejer nu sine næste skridt i konsultation med de pårørende og politiet, lyder udmeldingen fra AAIB ifølge BBC.

Foruden Sala var piloten David Ibbotson også ombord på flyet, da det styrtede. Det er ikke bekræftet, hvorvidt det var Sala eller Ibbotsons lig, der blev fundet.

AAIB har endnu ikke besluttet, hvorvidt vraget skal hæves fra havbunden til yderligere undersøgelse.