Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger: Gammelby spiller bolden for meget bagud

Alexander Zorniger ser stadig plads til forbedringer hos Jens Martin Gammelby.

Jens Martin Gammelby har længe været udset til at tage over for Johan Larsson i Brøndby IF, og nu er tiden inde for den tidligere Silkeborg-spiller, der dog ikke har fået nogen god start på højre back.

Godt nok er 24-årige Gammelby startet inde i begge kampe i dette forår, men han er også blevet udskiftet i begge to, og det springer naturligvis i øjnene, da Jens Martin Gammelby er den eneste deciderede højre back i Brøndbys trup. I søndagens 1-2-nederlag mod Esbjerg sluttede de blå-gule kampen med midtbanespilleren Dominik Kaiser på backen.

Alexander Zorniger har ved flere lejligheder udtalt, at Jens Martin Gammelby skal oppe sig, og han ser stadig stor plads til forbedring.

- Alle forsøger forhåbentllig noget i en fodboldkamp, men det betyder ikke, det lykkes. Han mangler stadig fart i sine offensive aktioner og skal blive bedre til at træffe de rigtige beslutninger. Hvis jeg skal tage udgangspunkt i det, du siger, så ville jeg gerne, han forsøgte at udfordre mere og lod være med at spille bolden så meget bagud, siger Alexander Zorniger til Ekstra Bladet.

Næste opgave for Brøndby IF er hjemme mod Randers FC: