Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland-profil gjorde comeback i pokalsejr

I sit comeback fik Gustav Wikheim scoret, men han kunne også mærke, at han endnu ikke er helt oppe i omdrejninger.

Onsdag aften var første gang i flere måneder, at Gustav Wikheim var på banen for FC Midtjylland, og den vævre nordmand gjorde straks opmærksom på sig selv.

Midtbanespilleren har siddet ude med en skade i længere tid, og derfor har han ikke været til rådighed for Kenneth Andersen, men mod Kolding IF var han med i startopstillingen, og her holdt han en god times tid, hvorefter han kunne mærke, at formen endnu ikke helt på plads.

- Det var fantastisk endelig at være tilbage. Scoringen var også vældig fin, men vigtigst var det, at jeg fik 65 minutters kamp i benene, så der er noget at bygge videre på. Kampformen er selvfølgelig ikke der, hvor den skal være, men det var et vigtigt skridt for mig i aften, sagde Gustav Wikheim til FC Midtjyllands hjemmeside efter kampen.

Nordmanden scorede til 0-1 i kampen, hvor FC Midtjylland ifølge kampens første målscorer leverede et stykke professionelt håndværk.

Nu er FC Midtjylland klar til semifinalerne i Sydbank Pokalen, mens Gustav Wikheim er klar til at bidrage på banen igen.