Christian Poulsen bliver assisterende træner i Ajax
Foto: Ajax
Benelux

Christian Poulsen bliver assisterende træner i Ajax

Christian Poulsen bliver assisterende træner for storklubben AFC Ajax fra den kommende sæson.

Den tidligere danske landsholdsspiller Christian Poulsen drømmer om et trænerkarriere, og fra sommer tager han et meget stort skridt i den rigtige retning.

Her skal Christian Poulsen være assisterende træner i AFC Ajax, det oplyser den hollandske storklub på sin hjemmeside. Her afløser han Alfred Schreuder, der skal være cheftræner i Bundesliga-klubben Hoffenheim.

Christian Poulsen var sidste år på besøg i Ajax i forbindelse med sin træneruddannelse. Her var han en slags praktikant i trænerteamet omkring førsteholdet og indgik blandt andet i forberedelserne til en Champions League-kamp. Som aktiv tørnede Christian Poulsen ud for Ajax i to sæsoner fra 2012 til 2014, og nu har han altså underskrevet en to-årig aftale som assistenttræner.

Erik ten Hag er cheftræner i Ajax, og han bliver dermed Christian Poulsens nærmeste kollega.