Pogba før Barca-returkamp: Den er ikke lukket
Foto: Getty Images
Champions League

Pogba før Barca-returkamp: Den er ikke lukket

Manchester United-stjernen mener ikke, at de er ude af Champions League endnu trods nederlag hjemme.

Selvom Barcelona slog Manchester United med 1-0 på Old Trafford, er der ifølge Paul Pogba stadig muligheder for de rødblusede, når de gæster Camp Nou i returkampen.

- Det er derfor, vi spiller fodbold. En Champions League-kvartfinale er smuk. Vi skal nyde det, gøre vores bedste og tro på os selv. Kampen er ikke ovre, den er ikke lukket. Jeg ved, det er Barcelona, vi spiller hos dem, men det er aldrig lukket, siger han til Sky Sports.

I ottendedelsfinalen slog Manchester United de franske mestre fra Paris Saint-Germain ud med en sejr på udebane i returkampen. Det første opgør havde englænderne tabt på eget græs med 2-0.

Paul Pogba blev matchvinder med to straffesparksscoringer, da Manchester United slog West Ham United med 2-1 i Premier League lørdag aften.