Video : Tipsbladet
Champions League

Pochettino tror på mere mellem himmel og jord: Skæbnen belønnede os

Mauricio Pochettino mener, at det var et sandt Champions League-mirakel for Tottenham at gå videre i semifinalen.

Et sandt drama udspillede sig i torsdags, da Tottenham overraskende gik videre til semifinalen i Champions League.

Længe lignede det nemlig, at Manchester City ville gå videre, men så reducerede Fernando Llorente til 4-3, og da et mål i overtiden blev annulleret, gik Tottenham videre med samlet 4-4 på reglen om udebanemål. VAR-annulleringen var som sendt fra himlen.

- Jeg tror på universet. I begyndelsen af sæsonen troede ingen på, at skæbnen ville belønne os. Og for fem år siden ville ingen tro på det. Man skal arbejde hårdt for at have muligheden for at blive belønnet af universet, siger Mauricio Pochettino ifølge goal.com.

Det er første gang nogensinde, at Tottenham er klar til semifinalen i Champions League, hvor de møder Ajax.