Video : Tipsbladet
Superliga

Mikkelsen: Strukturen er vores ven

Martin Mikkelsen ser Superligaens struktur som en klar fordel for Hobro IK.

Mens der i gamle Superliga-dage var to direkte nedrykkere efter 33 kampe, er der nu flere muligheder for at undgå nedrykning.

For selvom Hobro IK ser ud til at ende sidst i den ene nedrykningspulje, kan de stadig overleve. Det gør de i så fald ved at vinde opgøret om direkte nedrykning mod den anden puljes sidsteplads og derefter overleve et playoffopgør mod nummer to i 1. division.

- Vi tror selvfølgelig stadig på overlevelse, for strukturen er vores ven. Men lige nu tænker jeg egentlig kun på kampen mod Vendsyssel. For det er en kamp, som vi skal vinde, siger Martin Mikkelsen til Nordjyske.

Hobro IK kan faktisk undgå sidstepladsen, hvis de vinder de to sidste gruppekampe, mens Vendsyssel FF skal tabe. Hvis det sker, skal Hobro IK vinde et playoffopgør mod nummer tre fra 1. division.