Video : Tipsbladet
Champions League

Efter Klopp-bøn: Premier League rykker kampe

Premier League rykker flere kampe, så de engelske mandskaber har gode forudsætninger til deres semifinaler i Champions League og Europa League.

I den forgangne uge kom det frem, at den hollandske Æresdivision vil rykke en hel spillerunde, så Ajax kan forbedre sig på deres Champions League-semifinale mod Tottenham. Og det syntes Liverpools tyske cheftræner, Jürgen Klopp, også, at Premier League burde gøre.

Det forklarede Klopp ifølge The Independent lørdag.

- Jeg synes, at Premier League skal hjælpe holdene. Vi har fire hold i semifinalerne i Europa, og det er mange, lød det fra Klopp.

Mere specifikt pegede Klopp på Liverpools udebaneopgør mod Newcastle søndag den 5. maj, som han gerne vil have rykket, da Liverpool skal møde FC Barcelona allerede tirsdag den 7. maj.

Og Klopp har nu fået sin vilje. Premier League meddeler således via sin hjemmeside, at opgøret er blevet rykket til 4. maj klokken 20.45.

Det er dog ikke kun Liverpool, der bliver tilgodeset. Tottenham skulle oprindeligt gæste Bournemouth mandag den 6. maj, før de møder Ajax den 8. maj. Opgøret mod Bournemouth er dog også blevet rykket til søndag den 5. maj klokken 13.30.

Også Chelsea og Arsenals, der begge er i semifinalerne i Europa League, kampe er blevet rykket. De skal nu spille søndag.