Video : Tipsbladet
Superliga

EfB-træner vil beholde lejesvend: Vi må se, hvad FCK vil

Esbjerg fB's cheftræner, John Lammers, vil gerne beholde Carlo Holse i endnu en sæson.

I slutningen af januar sendte FC København Carlo Holse til Esbjerg fB på en lejeaftale, der løber for resten af sæsonen, og siden har den unge kantspiller fået et mindre gennembrud. I Esbjerg er Holse hurtigt blevet en profil, og i foråret er det hidtil blevet til 10 kampe og tre mål.

Som det ser ud lige nu, skal Carlo Holse dog tilbage til FC København til sommer, men det håber Esbjerg fB’s cheftræner, John Lammers, at kunne ændre på.

Lammers ser gerne, at Holse bliver i Esbjerg fB, fortæller han til Ritzau.

- Hvis vi kan beholde ham, vil vi gerne det, men vi må se, hvad FC København vil, siger Lammers og tifløjer:

Holse har tidligere sagt, at hans mål er at slå igennem i FC København allerede til sommer, men at han er åben for at blive i Esbjerg, hvis ikke han indgår i FC Københavns planer.

- Jeg ser mig selv slå igennem i FCK. Om det er til sommer, eller hvad det er, det afhænger af FCK. Jeg er glad for at være her, og jeg kan godt se mig selv her, hvis det ikke bliver FCK til sommer. Men mit hovedfokus er stadig at slå igennem i FCK og gerne til sommer, fortalte Carlo Holse til Ritzau i starten af april.

Carlo Holse, 19 år, har spillet 29 kampe for FC København med fire mål og tre oplæg.