Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel-forsvarsspiller skal opereres

Forsvarssspilleren jakob Hjorth kommer ikke til at spille mere for Vendsyssel i denne sæson.

En skulder af led kan lyde relativt ufarligt, men ikke desto mindre tvinger det nu Vendsyssels forsvarsspiller Jakob Hjorth til at lægge sig på operationsbordet.

- Jeg er nok først tilbage på banen i starten af september, men udsigterne er gode. Det er en specialist i København, der skal operere mig denne gang, og han mener, at risikoen for tilbagefald efter operationen er lille, siger Jakob Hjorth til Nordjyske.

Også Sander Fischer og Alexander Juel Andersen kan ende med at sidde udenfor i Vendsyssels næste kamp mod Randers på fredag.

Begge udgik de af det seneste opgør mod Hobro med en skade, men Vendsyssel har endnu til gode at få en endelig afklaring på deres situation.