Video : Tipsbladet
Superliga

Mål-Pål sikrede Hobro et sent point i Aalborg

Det blev til en pointdeling fredag aften, da AaB og Hobro fredag aften spillede 1-1 på Aalborg Portland Park.

AaB og Hobro jagtede begge en sejr, men det blev til en pointdeling i Aalborg fredag aften. Kasper Risgård og Pål Alexander Kirkevold stod for målene i 1-1 kampen. 

Hobro var første gang farlige efter ni minutter, da Vito Hammershøy-Mistrati slog et fremragende hjørnespark helt ind omkring Jakob Rinne. Den svenske keeper fik dog både viftet bolden og Yaw Amankwah væk.

Et par minutter senere satte AaB et godt angreb op. Patrick Kristensen fandt anfører Kasper Risgård ved bagerste stolpe, der på fornem vis tog den ned, men han kunne ikke få bolden forbi Jesper Rask i Hobro-målet.

Efter 25 minutter kørte Hobro kontra, men det gik dog for langsomt til, at chancen blev rigtig farlig, og det endte med, at Pål Alexander Kirkevold trykkede af fra distancen.

Fem minutter før pausen var AaB tæt på. Patrick Kristensen slog et godt indlæg inde i boksen, og her lå unge Mikkel Kaufmann og lurede. Den unge angriber kunne dog ikke nå ordenligt på bolden, og derfor blev bolden dirigeret over mål.

Et minuts penge før pausetid var Kasper Kusk tæt på, da han afsluttede hårdt og fladt fra distancen. Bolden strøg dog lige forbi den inde opstander, og måtte de to hold gå til pause med stillingen 0-0.

Der skulle dog blot gå 45 sekunder af anden halvleg, før hjemmeholdet kom i front. Kasper Kusk lavede genialiteter på højrekanten, og helt inde under mål fandt han kaptajn Kasper Risgård, der med en fiks yderside-flugter bragte AaB i front.

Hobro begyndte at satse mere og mere offensivt, men de blev dog ikke rigtigt farlige udover et par afslutninger fra distancen fra Pål Alexander Kirkevold. 

Et kvarter før tid burde AaB have fordoblet føringen, da Magnus Christensen efter en fin dribletur serverede bolden på et sølvfad for Mikkel Kaufmann. Den unge angriber sparkede dog lige på Jesper Rask. 

Ti minutter før tid kom der i stedet balance i regnskabet, da Pål Alexander Kirkevold, efter flot forarbejde af Edgar Babayan, fordoblede føringen. 

Der blev dog ikke scoret mere, og med det uafgjorte resultat i den anden kamp mellem Vendsyssel og Randers, ender AaB som nummer to i gruppen, mens Hobro ender sidst.