Video : Tipsbladet
Superliga

Slukøret Kirkevold: Vi mangler gnisten

Hobro-angriber Pål Alexander Kirkevold mener, at holdet mangler det sidste i kampene lige for tiden,.

Hobro skulle vinde og have hjælp fra Randers, hvis de skulle væk fra sidstepladsen i nedrykningsspillets gruppe 2 denne fredag. Ingen af delene lykkedes dog, og med 1-1 resultatet i Aalborg ender Hobro sidst i gruppen. 

Pål Alexander Kirkevold fik udlignet kort før tid, men det var ikke nok for gæsterne. Nordmanden føler, at Hobro mangler det sidste i øjeblikket, før sejrene kommer

- Det var en blandet præstation i dag, og jeg synes, det var en meget åben kamp. Vi mangler bare lige det der ekstra, før kampene vender. Vi mangler gnisten, og det er måske, fordi vi står i den situation, vi gør, sagde Pål Alexander Kirkevold efter kampen til TV3+.

Nu står Hobro over for drabelige dueller mod Vejle for at undgå nedrykningen, men den norske angriber er sikker på, at Hobro er klar. 

- Vi tager en kamp af gangen. Vi bliver ikke bange, og vi er dygtige til træning. Det skal vi bare tage med til kamp og turde at tage chancerne, siger Pål Alexander Kirkevold. 

Taberne af opgørene mod Vejle rykker direkte ud af Superligaen.