Video : Tipsbladet
Superliga

Læring og udvikling er i fokus hos FCN-træner

Ifølge FCN-træner Flemming Pedersen skal holdet bruge hver eneste kamp til at lære og udvikle sig.

Kampen mod Esbjerg mandag aften blev den syvende kamp i streg, hvor FC Nordsjælland ikke har formået at vinde. De to hold spillede nemlig 0-0 på Blue Water Arena.

Det uafgjorte resultat betyder, at FCN-mandskabet ikke har det store at spille for i resten af sæsonen. Med tre kampe tilbage er der nemlig otte point op til fjerdepladsen, som giver en plads i Europa League-kvalifikationen.

Men ifølge FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen er der ikke tid til at hvile på laurbærrene. Han understreger, at holdet skal bruge hver eneste kamp til at lære, da man har fokus på læring og udvikling hos FCN. 

- Vi har ikke tid til at slappe af, da vi har fokus på læring og på at udvikle os, og i hver eneste kamp og træning lærer vi. Vi skal være styret af den indre motivation og ikke den ydre. Det vigtigste i dag er, at vi ikke ligner et hold, der ikke har vundet i syv kampe, siger han ifølge JydskeVestkysten.

Næste gang FC Nordsjælland skal i ilden er på mandag, hvor de møder Brøndby IF på udebane.