Video : Tipsbladet
Superliga

OB kigger på prøvespiller: 24-årige angriber med i reserveholdskamp

Fynboerne ser nærmere på en 24-årig angriber fra den Centralafrikanske Republik.

Han har landskampe på cv'et for den Centralafrikanske Republik, men ellers er der ikke meget på cv'et, der står og blinker.

Det er alts sammen ligegyldigt, for nu får den 24-årige angriber Louis Mafouta en glimrende mulighed for at vise sig frem for trænerstaben i OB.

Angriberen, der også har fransk pas, er på kontrakt i Racing Club de Grasse fra den fjerdebedste række i Frankrig, men OB har valgt at se nærmere på ham i en reserveholdskamp mandag mod Esbjerg fB.

Det oplyser fynboerne på hjemmesiden.

Louis Mafouta har tidligere spillet for Chambly, USM Senlis, Panserraikos og Saint-Ouen-l'Aumone. Til juli fylder han 25 år.

OB kan være på udgik efter nyt blod til angrebet til sommer, hvor Rasmus Festersen stopper. Også set i lyset af, at man i januar solgte Mathias Jørgensen til New York Red Bulls.