Video : Tipsbladet
Champions League

Højbjerg hepper på Eriksen i CL-finalen: Det kan give os andre et boost

Hvis Christian Eriksen og Tottenham vinder Champions League, tror Pierre-Emile Højbjerg, at det kan være en fordel for det danske landshold.

Christian Eriksen er det danske islæt i lørdagens Champions League-finale, og landsholdsspilleren kan se frem til at have Pierre-Emile Højbjerg som støtte under kampen mod Liverpool.

Southampton-spilleren lægger ikke skjul på, at han skal se finalen mellem Tottenham og Liverpool, hvilket Lasse Schöne har givet klart udtryk for, at han ikke skal. Når Pierre-Emile Højbjerg overværer finalen, vil han især håbe, at Christian Eriksen ender med at kunne juble efter det sidste fløjt.

- Jeg under virkelig, at Christian vinder. Det kan også give os andre et boost, når han kommer tilbage til landsholdet, fortæller Pierre-Emile Højbjerg til Ekstra Bladet.

Det danske landshold skal i aktion mod Irland blot seks dage efter Champions League-finalen, og her forventes Christian Eriksen igen at skulle spille en afgørende rolle for Åge Hareides mandskab.