Video : Tipsbladet
EM

Kroatien sejrer mod Wales

Kroatien tog en sejr på 2-1 over Wales i kvalifikationen til EM.

Kroatien har fået pres på i EM-kvalifikationsgruppe E, efter de har tabt den ene af deres to første kampe, så da de i dag mødte Wales på hjemmebane, var det kun en sejr, der kunne bruges.

Første store chance kom til Wales efter ti minutter, hvor Gareth Bale med et mærkværdigt indkast spillede Harry Wilson fri i feltet, men han brændte afslutningen.

Efter et kvarter kom Kroatien foran, da Ivan Perisic slog en hård bold ind i feltet, hvor James Lawrence lavede selvmål.

Kroatien fik en drømmestart på anden halvleg. Mateo Kovacic scorede et langskudsmål, men der blev dømt offside. I stedet fik Ivan Perisic alligevel gjort det til 2-0 bare et minut senere.

Et kvarter før tid fik Wales reduceret, da David Brooks fra distancen scorede, da hans skud blev rettet af.

Wales pressede på til allersidst, men Kroatien holdt stand og vandt 2-1.

Kroatien har nu seks point efter tre kampe og lægger sig dermed i spidsen af kvalifikationspulje E.