Video : Tipsbladet
Superliga

75 millioner kroner: Chelsea sælger talent til Torino

Ola Aina står til at skifte til Torino i en handel, der vil give Chelsea 75 millioner i kassen.

I denne sæson har Ola Aina været udlejet til italienske Torino, og opholdet har været en succes.

Der har været snak om, at han skulle indlemmes i førsteholdstruppen til den nye sæson, men sådan bliver det ikke.

Torinos præsident har nemlig bekræftet, at de har udnyttet den købsoption, som de lavede i aftalen med Chelsea.

- Vi har udnyttet optionen på ham. Nu ejer Torino alle deres spillere, siger præsidenten Urbano Cairo ifølge Sky Sports.

Købsoptionen lyder på 8,9 millioner pund, hvilket svarer til 75 millioner kroner.