All in på fodboldkarrieren: Randers-talenter dropper ud af HHX
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

All in på fodboldkarrieren: Randers-talenter dropper ud af HHX

Randers har hevet to unge talenter op på førsteholdet, og de går ind i projektet med fuld kraft, for de dropper nu begge ud af deres gymnasiale uddannelse.

Tirsdag kom det frem, at både Oliver Bundgaard Kristensen og Tobias Klysner har skrevet under på fireårige kontrakter med Randers FC, og de indgår fra næste sæson i førsteholdstruppen hos Superliga-klubben.

For at slå igennem på det niveau kræver det fuld fokus, hårdt arbejde og en smule held. De er begge 17 år, og har været i gang med en HHX-uddannelse på Randers Elitesports College gennem det seneste år, men det bliver nu lagt på hylden for at satse fuldt ud på at spille fodbold.

- Det er noget, som jeg har tænkt meget over og drøftet med både klubben og mine forældre. Men det er en drøm, jeg har haft hele mit lov, og jeg får kun én chance for at forfølge den. Jeg vil gøre alt for at slå igennem som fodboldspiller, fortæller Tobias Klysner til Randers Amtsavis.

De to teenagere skal i de næste år bruge rigtig mange timer på at træne med kronjyderne, men de har ifølge avisen også planer om at læse enkeltfag på HF ved siden af.

Indtil videre er det kun Tobias Klysner, der har fået debut på førsteholdet. Det skete i april mod Hobro IK.