Real Madrid nægter at udleje James Rodriguez
Foto: Getty Images
La Liga

Real Madrid nægter at udleje James Rodriguez

Real Madrid vil ikke udleje James Rodriguez igen. Kun et salg kan være aktuelt.

De sidste to år har James Rodriguez brugt på et lejeophold i Bayern München, efter han aldrig slog helt igennem i Real Madrid.

Nu er James Rodriguez tilbage i Real Madrid efter endt lejeophold, og skal han forlade klubben, så bliver det permanent.

Ifølge det internationale medie goal.com vil Real Madrid ikke udleje colombianeren igen. 

Real Madrid vil nemlig gerne sælge James Rodriguez, så de kan få flere penge i banken til at købe andre spillere for i jagten på en renæssance.

På rygtebasis meldes Napoli interesseret i James Rodriguez. Her er Carlo Ancelotti manager, og det var netop italieneren, der fik James Rodriguez til Bayern München.