Video : Tipsbladet
Landshold

DBU har tidligere haft fat i ny U21-assistent: Ville først være klubtræner

Steffen Højer er tidligere blevet kontaktet af DBU, inden han takkede ja til jobbet som assistenttræner for U21-landsholdet.

Onsdag offentliggjorde DBU, hvem der overtager U21-tøjlerne efter Niels Frederiksen, der skal være cheftræner. Det bliver den tidligere Brøndby-assistent Albert Capellas, der bliver ny landstræner, mens den nyligt fyrede Viborg-træner, Steffen Højer, bliver assistent. 

Steffen Højer bliver som den første assistenttræner for U21-landsholdet nogensinde ansat på fuld tid, og han udtalte, at han har afvist flere klubber for dette job. Det er dog ikke første gang, at DBU har fat i Steffen Højer. 

- Jeg har tidligere snakket med Steffen omkring U-landstrænerstillinger, hvor han ikke syntes, det var det rigtige tidspunkt. Jeg har altid syntes, han var en dygtig, ung og ambitiøs træner, som jeg syntes, vi skulle holde øje med, siger talentchef i DBU, Flemming Berg til B.T

Steffen Højer bekæfter, at han tidligere har afvist DBU's henvendelser. 

- På daværende tidspunkt ville jeg rigtig gerne være klubtræner. Det var vigtigt for mig med endnu flere træninger og have en dagligdag med spillerne, inden jeg kunne få et job, der lignede det her, siger Steffen Højer. 

Steffen Højer blev fyret i Viborg FF, efter at oprykningen til Superligaen glippede for anden sæson i træk.