Video : Tipsbladet
La Liga

Atletico Madrid henter midtbaneforstærkning i Porto

Atletico Madrid handler hurtigt og henter den tidligere FC Porto-kaptajn Héctor Herrera til at udfylde hullet efter Rodri, der er på vej til Manchester City.

Onsdag eftermiddag offentliggjorde Atletico Madrid selv, at Manchester City har lagt de over en halv milliard kroner, der skal til for at udløse midtbaneprofilen Rodris frikøbsklausul. Det efterlader spanierne med et hul på midtbanen, men det er de hurtigt kommet i gang med at udfylde.

Kort efter nyheden om Rodri blev bekræftet er Atletico Madrid ude med en ny offentliggørelse. Denne gang af, at de henter Héctor Herrera, der har haft et par fridage efter hans kontrakt med FC Port udløb den 1. juli.

Herrera nåede at være i Porto i seks år og bar anførerbindet i sin sidste sæson i klubben. Den 29-årige midtbanespiller har 70 landskampe for Mexico på CV’et.

Atletico Madrid meddeler, at klubben og Herrera underskriver en tre år lang kontrakt i morgen, torsdag.