Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League-nedrykker lejer portugiser hos Wolves

Ivan Cavaleiro skal bruge den næste sæson på leje i Fulham.

Fulham formåede ikke at overleve i Premier League i den forgangne sæson, og de rykkede tilbage til Championship efter blot én sæson i den bedste engelske række.

Nu skal Fulham igen jagte en oprykning til Premier League, og til at hjælpe dem i det henseende har klubben lejet portugisiske Ivan Cavaleiro fra Wolverhampton Wanderers for den kommende sæson. Det bekræfter Fulham på sin hjemmeside.

Det er en transfer, der vækker glæde i Fulham.

- Ivan Cavaleiro er en vigtig tilføjelse til Fulhams hold. Ivan har været et mål for Fulham i flere år. Han er en fremragende offensivspiller, som, ligesom mange på vores hold, tidligere har været vigtig for gode Championship-hold, som opnåede oprykning til Premier League.

- Jeg er begejstret for, at vi har været i stand til at arbejde med Wolves, Ivan og hans repræsentanter for at forhandle denne aftale for at bringe Ivan Cavaleiro til Craven Cottage, siger Tony Khan, der ejer Fulham.

Ivan Cavaleiro, 25 år, var i 2016/17-sæsonen og 2017/18-sæsonen en profil for Wolverhampton i Championship, men efter klubbens oprykning til Premier League i sommeren 2018 har det været begrænset med spilletid.