Video : Tipsbladet
Champions League

Bayern-boss om storkøb: Vi må vente og se

Karl-Heinz Rummenigge ved ikke, om Bayern München kommer til at hente Leroy Sané.

Mod slutningen på sæsonen fik Leroy Sané ikke meget spilletid i Manchester City, og derfor blev han sat i forbindelse med Bayern München.

Den tyske storklub har nemlig sagt farvel til både Arjen Robben og Franck Ribery og er derfor på udkig efter en ny kantspiller.

Men lige nu er der ikke meget udvikling i historien.

- Han (Sané, red.) ville gerne tænke over sin fremtid på ferien. Vi må vente og se, om der sker noget. Vi er klar. Transfervinduet er åbnet til 2. september. Ingenting er besluttet endnu, melder Bayern Münchens bestyrelsesformand, Karl Heinz Rummenigge, ifølge goal.com.

Leroy Sané har tidligere spillet i Schalke 04.