Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Bo Henriksen: Var bagefter i alt, hvad vi lavede

Bo Henriksen er langt fra tilfreds med sit holds præstation, da AC Horsens søndag tabte med 0-3 til FC Nordsjælland.

AC Horsens fik søndag en meget skidt start på den nye Superliga-sæson. De indledte nemlig med at tabe med 0-3 på hjemmebane til FC Nordsjælland denne søndag, og AC Horsens var langt fra point spillemæssigt. 

Bo Henriksen var da heller ikke en tilfreds mand efter kampen, hvor han roste FC Nordsjælland, men samtidig var efter sit eget mandskab. 

- Vi var jo stort set bagefter i alt, hvad vi lavede. FC Nordsjælland gjorde det godt, det skal de have. De var dygtige på omstillingerne, og det var vi bare ikke dygtige nok til at løse i dag.

- Vi har mange ting, vi skal ændre og forbedre, og som skal gøres anderledes, hvis vi skal til at vinde fodboldkampe. Spiller vi sådan her, så bliver det svært, sagde Bo Henriksen til TV3 MAX.

AC Horsens møder i næste runde oprykkerne fra Silkeborg på udebane.