Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Kenneth Zohore skifter til West Bromwich

Kenneth Zohore er meget tæt på at skifte Cardiff City ud med West Bromwich.

Helt som ventet skal Kenneth Zohore score sine mål i Englands næstbedste række i den kommende sæson, men det ser ikke ud til at blive for Cardiff City.

Ifølge The Telegraph skifter den danske angriber fra Cardiff til West Bromwich, der ligeledes huserer i Championship. Avisen melder, at 25-årige Kenneth Zohore gennemgår det obligatoriske lægetjek i West Bromwich senere onsdag.

Den tidligere FCK- og Brøndby-spiller var med til at rykke ud af Premier League med Cardiff City i den forgangne sæson, og Zohore scorede blot et enkelt mål. Han har til gengæld tidligere vist, at han kan finde vej til netmaskerne i den næstbedste engelske række - i 77 Championship-kampe har Zohore scoret 23 mål. 

West Bromwich betaler angiveligt 66 millioner kroner for Kenneth Zohore, der er skal afløse Salomon Rondon på The Hawthorns. Han er på vej til Rafael Benitez' kinesiske klub Dalian Yifang for 140 millioner kroner.

Cirka halvdelen af de penge bruger West Bromwich altså på at købe Kenneth Zohore.