Video : Tipsbladet
Superliga

Ingen Sebastian Holmén til Brøndby: Skifter til hollandsk klub

Sebastian Holmén, der har været rygtet til Brøndby IF, skifter til hollandsk klub.

Brøndby IF jagter en midtstopper, og ét af de navne, der har været rygtet til den københavnske vestegn, er Sebastian Holmén, der er lillebror til Samuel Holmén, som var en stor profil i Brøndby fra 2007 til 2010.

Men de blå-gule skal ikke til at trykke trøjer med "Holmén" på ryggen igen.

Den 27-årige midtstopper skifter til hollandske Willem II, melder avisen Brabants Dagblad. Sebastian Holmén har senest tørnet ud for Dynamo Moskva, men hans aftale med den russiske klub udløb 30. juni, og derfor skifter han kvit og frit til Willem II.

Sebastian Holmén har spillet fire svenske A-landskampe.