Video : Tipsbladet
Skandinavien

Endnu en dansker er på plads i svensk klub

Helsingborg har nu fået tilknyttet en dansker mere i klubbens danskerkoloni i form af Tobias Mikkelsen.

Den tidligere Brøndby- og FC Nordsjælland-spiller Tobias Mikkelsen ser ud til at have fremtiden på plads, og for den 32-årige kantspiller ser det nu meget ud til, at den kommer til at foregå lige på anden side af Øresund.

B.T. melder nu, at han er kommet på plads i Helsingborgs IF, som han i de seneste dage er blevet sat i forbindelse med.

Her bliver Mikkelsen ikke den eneste dansker, som for nyligt er skiftet til klubben, da også den tidligere Manchester United-reservemålmand Anders Lindegaard ligeledes har valgt at tørne ud for Henke Larssons tropper.

Det er dog ikke det eneste danske islæt i truppen, da også Anders Randrup og David Boysen spiller for Helsingborg-klubben, som også har den svenske landsholdslegende Andreas Grandqvist og den tidligere Brøndby-spiller Alexander Farnerud.

I de seneste sæsoner har blandt andet været hos Brisbane i Australien, men det var tilsyneladende ikke den store succes, fortalte Mikkelsen til svenske Expressen for få dage siden i forbindelse med et muligt skifte til svensk fodbold

- Jeg er her for at bevise, at jeg stadig kan spille fodbold. Jeg havde et dårligt år i Australien, og jeg vil lægge det bag mig. Det er mig mål, siger Tobias Mikkelsen.

Tobias Mikkelsen har i løbet af sin karrie nået at spille otte landskampe for Danmark.