Video : Tipsbladet
La Liga

Atletico Madrids nye guldfugl legede kispus med Juventus

Atletico Madrid og Joao Felix fortsatte en imponerende optakt til den nye sæson. Den portugiske vidunderdreng scorede igen i sejr over Juventus.

Det er et velkendt mantra hos fodbold-iagttagere, at man ikke skal lægge for meget i resultater i testkampe forud for sæsonen, men skal man alligevel gå imod den tankegang, er det værd at holde et vågent øje med Atletico Madrid i starten af den kommede sæson.

Siden Atletico Madrid-spillerne kom tilbage fra ferie i juli har spillet og resultaterne været festlige for hovedstadsholdet. Det fortsatte lørdag aften, hvor de rød-hvide slog Juventus 2-1 i træningsturneringen International Champions Cup.

Atletico-offensiven blevet symptomatisk for den flotte sæsonopstart før an af det nye storindkøb Joao Felix, der er kommet til fra Benfica. Portugiseren var flyvende og stod efter 24 minutter for oplægget til åbningsmålet ved Thomas Lemar.

Fem minutter senere udlignede Juventus ved Sami Khedira, men så satte Joao Felix igen i sjette gear bragte igen Atletico Madrid foran efter lidt over en halv time.

Siden fusede kampen ud og det blev ved resultatet 2-1. Dermed har Atletico Madrid i juli og august vundet fem ud af fem testkampe med 7-3-sejren over lokalrivalerne fra Real Madrid som højdepunktet.

Juventus har derimod været en anelse hakkende og spillet uafgjort mod Inter og et sammensat koreansk all-star-hold, samt tabt til Tottenham.