Video : Tipsbladet
Champions League

Officielt: Chris Smalling udlejes til AS Roma

AS Roma har hentet Manchester United-forsvarer Chris Smalling på en lejeaftale, der gælder for denne sæson.

Det italienske transfervindue går på held, og det er nu, man skal sikre de sidste kort til hånden i forhold til succes i denne sæson.

Sådan har man det også i AS Roma, der fredag aften har offentliggjort en stor aftale.

Det er nemlig lykkedes for Serie A-klubben at hente 29-årige Chris Smalling i Manchester United.

- Det her er en perfekt mulighed for mig. Det er en chance for at opleve en ny liga med et stort hold, som har store ambitioner. Det er præcis det, jeg har brug for. Forhåbentlig kan jeg ramme min bedste form, og jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater, siger Chris Smalling til klubbens hjemmeside.

Også AS Roma-sportsdirektør Gianluca Petrachi glæder sig over aftalen:

- Vi er glade for at bringe en spiller ind som Chris, der kommer med så meget erfaring. Vi er sikre på, at han kan hjælpe holdet med at vokse, og det vil smitte af på alle, han spiller med, udtaler Gianluca Petrachi.

Smallings lejeaftale gælder et år frem til sommeren 2020.