Video : Tipsbladet
Champions League

Fabregas: Mbappé er et fænomen

Cesc Fabregas er meget betaget af Kylian Mbappé, som kommer til at blive verdens bedste spiller.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har skiftedes til at bære titlen som verdens bedste spiller, men når de takker af, står en ny spiller klar til at overtage titlen.

Han hedder Kylian Mbappé. I hvert fald hvis man spørger Cesc Fabregas. Spanieren er nemlig meget imponeret over de kvaliteter, som Mbappé besidder.

- Han er et fænomen. Han bliver helt sikkert den bedste spiller i verden i fremtiden, siger Cesc Fabregas ifølge goal.com.

- Jeg tænker som midtbanespiller, og hvis han spillede foran mig, ville jeg give ham assists hele tiden, fordi han er så hurtig og eksplosiv, men også god til at slippe af med sin modspiller.

- Hans timing er perfekt. Thierry Henry og Diego Costa var også gode til det. Det specielle ved Mbappé er, at han er sulten, og han ved, hvordan han skal udnytte sine kvaliteter.

Kylian Mbappé er 20 år gammel.