Video : Tipsbladet
Superliga

Randers kaprer spændende talent

Randers FC har landet en aftale med Nikolaj Leth, der i første omgang skal spille for U/19-holdet i klubben.

Tidligere på ugen kom det frem, at unge Nikolaj Leth på 19 år bryder med Viborg FF. Nu står det så klart, hvad der skal ske i stedet.

Det unge talent har nemlig landet en aftale med Randers FC, hvor han i første omgang skal spille U/19-fodbold:

– Nikolaj er en spiller, som vi er glade for at have fået ombord. Han skal være med til at styrke U19-ligaholdet både til træning og kamp. Han er sulten efter spilletid, og det og hans fremtidige udvikling er der lagt en god plan for, siger U19-cheftræner Per Sørensen til klubbens hjemmeside.

Også hovedpersonen selv glæder sig over aftalen:

– Jeg er glad for at have fået muligheden for en ny start i Randers. Jeg har et rigtig godt indtryk af klubben, og jeg ser frem til at komme i gang, udtaler Nikolaj Leth.

Nikolaj Leth skal træne med 3F Superliga-holdet, mens han sideløbende skal spille kampe for U/19.