Video : Tipsbladet
Superliga

Okore efter afklapsning: Generelt ikke en god præstation

Jores Okore synes AaB spillede en dårlig kamp, men mener stadig, at holdet var uheldige ikke at score og dermed få mere med fra kampen.

AaB måtte gå fra banen med et 0-3 nederlag til Randers, men det var ikke en kamp, hvor mandskabet var uden chancer.

AaB var ofte bagud i duellerne og spillet, men i løbet af kampen missede AaB et straffespark, ligesom AaB-anfører Jores Okore og selv var tæt på efter en dødboldsituation. Netop det pointerede midterforsvaren også efter kampen:

- Vi spillede en dårlig første halvleg, og så scorede de på en standard. Jeg synes, vi gjorde det okay i starten af anden halvleg, og hvis vi fik scoret, ville det blive en anden kamp, sagde Okore efter kampen til Eurosport 2 og fortsatte:

Læs også:Okore efter trænerfyring: Mærker stor forskel

- Det gjorde vi ikke, og så gik de ned og scorede på en kontra, og så var kampen vist lukket. Det var generelt ikke en god præstation, siger Okore, som også kommenterede på, at de efter 2-0 målet gik ned som hold.

Læs også:Okore efter OB-nederlag: De scorer på de to eneste chancer de har

- Da de scorede til 2-0, kunne man godt mærke, at energien forsvandt lidt. Vi prøvede og var uheldige med ikke at score på en af vores standarder, siger Okore.

Med nederlaget tabte AaB for tredje gang i træk og indtager nu 9. pladsen i ligaen.

Læs også:Jores Okore håber på endnu et udlandseventyr

Læs også:Okore vil have Superliga-comeback i år: Jeg vil spille mere i FCK

Læs også:Okores plan mod Leicester: Cornelius skal spilles i fødderne