Video : Tipsbladet
Generelle

Opsigtsvækkende: Ferguson sættes i forbindelse med matchfixing

Sir Alex Ferguson har muligvis bevæget sig i den mere brogede del af fodboldverden. Han beskyldes nu for matchfixing.

Tæppet under Sir Alex Ferguson kan måske vise sig at blive trukket væk i Southwark Crown Court i London.

Den legendariske manager har leveret et utal af titler til Manchester United, men alle hans resultater er måske ikke kommet med rent mel i posen.

Under et retsmøde, hvor fodboldagenten Giuseppe Pagliara er under anklage, efter journalist Claire Newell har optaget samtalet med agenten, kom det frem, at Pagliara har bestukket selveste Sir Alex Ferguson.

- Imod slutningen sagde Pagliaria noget, som kun kan beskrives som bittert for Sir Alex Ferguson. Han beskyldte ham for at have samarbejdet med Pagliara om at have fikset en kamp mod Juventus, som Pagliara var involveret i, og Manchester United i Champions League. Pagliara takkede ham med et guld Rolex-ur til 30.000 pund, siger Brian O’Neill, anklager, ifølge The Sun.

Sir Alex Ferguson stoppede som manager i Manchester United i 2013.