Video : Tipsbladet
Landshold

Danmark vandt lodtrækningen: Åge Hareide jubler

Åge Hareide jubler over den vundne lodtrækning og udsigten til tre hjemmekampe ved EM.

Danmark vandt fredag middag en lille EM-sejr allerede inden, at slutrunden er gået i gang. 

Ved lodtrækning blev det fastlagt, at gruppekampen mellem Danmark og Rusland skal spilles i Parken, og dermed har landsholdet altså hjemmebane i alle tre kampe. Rusland er også én af værtsnationerne, og derfor skulle det afgøres ved lodtrækning, om kampen skulle spilles i København eller Skt. Petersborg. 

Heldet tilsmilede Danmark, der altså møder Rusland i Parken.

- Vi har haft en rigtig god opbakning fra vores fans i EM-kvalifikationen, og det er godt, at vi skal spille alle tre kampe på dansk grund. Nu ser vi frem til at få vores gruppe helt på plads, for vi er i fuld gang med arbejdet og forberedelserne frem mod EM-slutrunden efter kvalifikationen i mandags, siger Åge Hareide til dbu.dk.

Også landsholdets forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen har noteret sig lodtrækningen og glæder sig til minimum tre EM-kampe på hjemmebane. Danmarks kampe spilles 13., 18. og 22 juni.