Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland bekræfter: Køber offensivspiller i Premier League-klub

Superligaens tophold, FC Midtjylland, har handlet i engelske Brighton og har købt U21-landsholdsspiller Anders Dreyer.

Efter halvandet år i udlandet er danske Anders Dreyer tilbage i dansk fodbold.

Offensivspilleren, 21 år, hjalp i 2018 Esbjerg til oprykning i Superligaen, og i løbet af sommeren blev han så solgt til engelske Brighton. Opholdet i England har dog ikke udviklet sig som håbet, og det er derfor, at danske FC Midtjylland nu kan købe offensivspilleren, der i efteråret har været udlejet til Heerenveen.

Læs også:Tilbagevendte Midtjylland-spillere får chancen i opstarten

Anders Dreyer har fået en kontrakt med FC Midtjylland, der løber til sommeren 2024, og det er en aftale, som sportschef Svend Graversen er meget godt tilfreds med.

- Vi har jo fulgt ham i mange år, da vi har mødt ham flere gange igennem tiderne, også i ungdomsfodbold, og derfor er vi alle meget glade for, at der nu opstod en unik mulighed for at tilknytte Anders, siger Svend Graversen, som glæder sig over, at man har fået en spiller med vigtig erfaring fra udlandet allerede nu.

- Vores i forvejen stærke trup får i Anders en ung spiller med et enormt potentiale, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab udvikler ham yderligere, lyder det fra Svend Graversen.

Læs også:FCM-boss bekræfter: Vi henter offensivspiller inden for 48 timer

Mens Brighton brugte mere end 15 millioner kroner på at købe Anders Dreyer i august 2018, har han "kun" kostet FC Midtjylland 7,5 millioner kroner at hente hjem til dansk fodbold. Den tidligere EfB-spiller var i foråret 2019 udlejet til skotske St. Mirren, og i sommeren 2019 skiftede han til Heerenveen på en lejeaftale.

Opholdet i Holland har dog vist sig ikke at være nogen stor succes for Dreyer, der spillede 11 kampe og scorede en enkelt gang, og derfor har han nu søgt videre i karrieren og skifter til Superligaens tophold, hvor konkurrencen dog også er stor.

FC Midtjylland har på de offensive pladser rigeligt at vælge imellem blandt Sory Kaba, Junior Brumado, Awer Mabil, Lasse Vibe, Mikael Anderson, Gustav Isaksen, Mayron George og Babajide David Akintola. Og nu altså også 21-årige Anders Dreyer.

Læs også:Midtjyske krejlere: FCM får Dreyer til under halv pris

Læs også:Avis: FC Midtjylland henter dansk U21-landsholdsspiller i England

Læs også:Anders Dreyer: Skal spille i den klub, hvor jeg får flest chancer