Video : Tipsbladet
1. division

Vejle styrker samarbejdet med finsk klub

Vejle Boldklub og finske Helsinki IFK kommer til at arbejde endnu tættere i fremtiden.

Vejle Boldklub har skabt sig et stærkt netværk igennem klubbens kinesiske medejer, Lucas Chang, hvilket blandt andet har ført NordicBet Liga-klubben sammen med finske Helsinki IFK, som Chang ene og alene ejer.

Og netop dette samarbejde har parterne nu valgt at styrke.

Læs også:Dobbelt Vejle-transfer: Siger farvel til to spillere

Vejle ønsker blandt andet styrke kendskabet til den bedste, finske række og håbet er, at man kan finde den næste Alfredo Morelos.

- Det er klart, at vi med den gode relation til Helsinki IFK’s ejer Lucas Chang undervejs har kigget på, hvordan Vejle Boldklub kunne drage fordel af den tætte relation og samtidig hjælpe den finske klub. Jeg er løbende i dialog med den sportslige ledelse i HIFK’s ledelse, og vi har drøftet mange muligheder og sportslige perspektiver.

Læs også:Adolfo Sormani lander nyt cheftrænerjob

- Vi er nu nået frem til nogle områder, hvor klubberne kan hjælpe og få gavn af hinanden. Vejle Boldklub vil benytte HIFK’s position i Finland til at få nogle ekstra øjne på en liga, der både er stærk og i god udvikling. Det kan være, at Vejle Boldklub pludselig kan få øje på en spiller som Alfredo Morelos, der, inden Rangers FC købte ham, slog igennem i den finske liga.

- Samtidig kan vi igennem vores i forvejen stærke scouting også gøre opmærksom på spillere, der ikke ender i Vejle Boldklub, men som så kunne være relevant for HIFK. Hvis vi som klub skal jagte muligheden for få den fordel, der kan sikre os spillere, der både har udviklingspotentiale og er til at betale, så skader det ikke at have blik for spillere i ligaer, der til tider går under radaren, siger teknisk chef Jacob Krüger til klubbens hjemmeside.

Jacob Krüger og direktør Henrik Tønder skal til februar til Finland for at mødes med repræsentanter for finnerne og udveksle erfaringer.

Læs også:Mathias Hebo er færdig i Silkeborg

Læs også:NordicBet Liga-hold drømmer om at leje spiller i FC Midtjylland

Læs også:Belgisk klub straffer forsinket Allan Sousa