Video : Tipsbladet
Superliga

Dobbelt Vejle-transfer: Siger farvel til to spillere

Vejle Boldklub har udlejet to spillere til den finske klub Helsinki IFK.

Vejle Boldklub tager på årets næstsidste dag afsked med to spillere.

NordicBet Ligaens tophold oplyser mandag, at man har udlejet midtbanespilleren Adama Fofona og offensivspilleren Joao "Vitinho" Souza, der begge skal tørne ud for den finske hovedstadsklub Helsinki IFK i 2020.

Læs også:Satser på Superliga - men truppen skal skæres ned

- Fofana og Vitinho har været en del af A-truppen i Vejle Boldklub siden i sommer. De har været en del af en trup, hvor konkurrencen om spilletiden har været hård. Fofana har opnået spilletid på U19-Ligaholdet og Vitinho har fået en række indhop.

- Hvis spillerne skal fortsætte deres spillemæssige udvikling, er det vigtigt med mere regelmæssig spilletid på et højere niveau. Derfor har vi indgået en lejeaftale med Helsinki IFK, hvor de begynder i januar. Vi ønsker Fofana og Vitinho held og lykke med udfordringerne i Finland, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, til klubbens hjemmeside.

Læs også:UEFA-millioner på vej til danske klubber - undtagen FC København

Adama Fofona og Joao "Vitinho" Souza er henholdsvis 19 og 21 år. 

Læs også:Superliga-bejler vil handle: Det skal være forstærkninger

Læs også:Vejle Boldklub vil tynde ud i truppen

Læs også:Tidligere Superliga-angriber vil ikke hjem: Det er af økonomiske grunde