Video : Tipsbladet
Premier League

Medier: Mourinho henter portugisisk landsholdsspiller til Tottenham

Tottenham er efter sigende tæt på at kunne præsentere en forstærkning.

Flere og flere rygter sender Christian Eriksen fra Tottenham til italienske Inter senest til sommer, men mens danskeren er på vej væk, er London-klubben angiveligt tæt på at kunne præsentere en forstærkning til midtbanen.

Der er tale om portugiseren Gedson Fernandes fra Benfica, der også har været et emne i både Chelsea og West Ham. Tottenham henter angiveligt den portugisiske landsholdsspiller på en lejeaftale, der løber i de kommende 18 måneder.

Læs også:Fri transfer til sommer: PSG-spiller vil til Premier League

Det skriver flere engelske medier, heriblandt Sky Sports og Standard. Sidstnævnte skriver desuden, at Fernandes er i London for at gennemgå et lægetjek mandag.

Tottenham skal angiveligt have sikret sig en købsoption i lejeaftalen, så de kan købe den 21-årige midtbanespiller fri for knap 490 millioner kroner.

Læs også:Stort tab for Roma: Stjerne pådrager sig alvorlig knæskade

I første omgang skal Gedson Fernandes erstatte Moussa Sissoko på Tottenhams midtbane. Den franske midtbanedynamo har således pådraget sig en skade og forventes ude i op til tre måneder.

I øjeblikket er Tottenham nummer otte i Premier League.

Læs også:Mandagens rygtebørs: United byder 575 millioner for portugiser