Video : Tipsbladet
La Liga

Brasiliansk midtbanespiller er på trapperne i Barcelona

Den brasilianske spiller Matheus Fernandes ser ud til at være på vej til Barcelona.

Det forlyder, at Barcelona ikke blot har arbejdet på at få en ny cheftræner på plads på det seneste. De skulle også have fået en ny midtbanespiller til klubben i form af den brasilianske spiller Matheus Fernandes.

Det skriver GloboEsporte.

Læs også:Barcelona droppede Pochettino efter uheldig udtalelse

Her bliver der peget på, at Barcelona vil betale op mod 85 millioner kroner for Fernandes, hvoraf 50 millioner af dem bliver betalt med det samme, mens de resterende bliver som en præstationsbaseret bonus.

21-årige Fernandes ser nu ud til at blive i sin klub, Palmeiras, som er på træningslejr i Orlando i USA, men indtil aftalen er endeligt lukket, så kommer han ikke til at spille kampe for sin klub.

Læs også:Barca-præsident forklarer fyring: Brug for et nyt boost

Palmeiras skal endvidere dele pengene med Fernandes tidligere klub, Botafogo, da Palmeiras kun købte 75 procent af rettighederne på spilleren.

Barcelona skulle have jagtet midtbanespilleren i en længere periode, hvor de først bød 45 millioner kroner, som blev afvist, men nu skulle de to klubber altså være blevet enige om et beløb.

Læs også:FC Barcelona har præsenteret klubbens nye cheftræner

Læs også:Officielt: Barcelona fyrer Valverde med øjeblikkelig virkning

Læs også:Madrid-præsident nedtoner interesse for Pogba: Hvem er han?